Apg 10,25-26 Da Peter skulle til at gå ind, kom Cornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. Men Peter bad ham rejse sig og sagde: "Rejs dig op, jeg er jo selv et menneske."

2Mos 20,5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;

"Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: "Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk." Derfor: "Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige." (2Kor 6,14-18).

Herrens påbud om ikke at trække på samme hammel med de vantro henviser ikke kun til ægteskab mellem kristne og dem som ikke frygter Gud, men til alle forbindelser hvor de to grupper bringes i fortrolig forening med hverandre, og som kræver harmoni i ånd og sandhed. Herren gav Israel særlig undervisning om at de skulle holde sig adskilt fra afgudsdyrkere. De skulle ikke gifte sig med hedninger eller gå ind i noget forbund med dem. "Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig. Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse, deres Asherapæle skal I hugge om. Du må ikke tilbede nogen anden gud, for "Lidenskabelig" er Herrens navn, for han er en lidenskabelig Gud." (2Mos 34,12-14)

"For du er et hellig folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk. Det er ikke, fordi I er større en alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk. Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre, førte han jer ud med stærk hånd og udfriede dig af trælle huset, af ægypterkongen Faraos magt. Derfor skal du vide, at Herren din Gud er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod den, der elsker ham og holder hans befalinger." (5Mos 7,6-9)

B

Tilbed Gud  Herren!

Luk 4,8 Men Jesus svarede ham: "Der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' "

Men de mennesker, som frygter og ærer Gud, besvarer hans himmelråbende forlangende på samme måde, som Kristus besvarede den listige fjendes krav: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Luk 4,8. Gud har aldrig så meget som antydet i sit ord, at han har udpeget et menneske til at være kirkens overhoved. Læren om pavens overhøjhed er i direkte strid med skriftens lære. Paven har ikke anden magt over Kristi kirke end den, han har tilranet sig.

Til den samme gerning har han kaldet sit folk i denne slægt. For dem har han åbenbaret sin vilje, og af dem kræver han lydighed. Den røst, der talte fra Sinaj, siger endnu i disse sidste dage til menneskene: "Du må ikke have andre guder end mig!" 2Mos 20,3. Menneskene har sat deres veje op imod Guds vilje, men de kan ikke fjerne dette befalende ord. Det menneskelige sind kan aldrig fuldt ud fatte sin forpligtelse over for den højere magt, men det kan ikke unddrage sig forpligtelsen. Dybsindige teorier og spekulationer kan der være nok af, og menneskene kan forsøge at stille videnskaben op imod åbenbaringen og derved gøre det af med Guds lov; men med stadig større styrke vil Helligånden foreholde dem befalingen: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Matt 4,10.

Den stemme, som talte fra Sinaj, siger også i de sidste dage af denne jords historie: "Du må ikke have andre guder end mig." 2Mos 20,3. Mennesket har sat sin vilje op imod Guds vilje, men det kan ikke bringe Guds bud til tavshed. Det kan ikke komme uden om, at det skal stå til regnskab over for en højere magt. Menneskene kan fremsætte et utal af teorier og gøre sig talløse spekulationer; de kan forsøge at sætte videnskaben op imod åbenbaringen for at afskaffe Guds lov, men budet runger med stadig større kraft: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Matt 4,10.

C

Jesu vidnesbyrd!
Vi har et helligt budskab at bringe verden. Den tredje engels budskab er ikke et menneskeskabt påfund eller et fantasifoster. Det er guds alvorsfulde sandhed for disse sidste dage. Den sidste advarende formaning til en menneskehed som er ved at fortabes. Dette sandhedens budskab kommer ikke for at kildre vore øren eller behage vor forstand. Det kræver omhyggeligt og opofrende arbejde af alle, der er villige til at modtage denne hellige undervisning. Guds bud og Jesu vidnesbyrd skal ophøjes for hele verden. Frelserens komme må forkyndes klart. Domscenen må fremstilles tydeligt for de uvidende mennesker, og hjerterne må opvækkes til en erkendelse af det alvorlige budskab om afslutningen og nødvendigheden af at forberede sig på at møde Gud.

Guds tjenere får ingen ære eller anerkendelse af verden. Stefanus blev stenet fordi han prædikede Kristus og ham korsfæstet. Paulus blev sat i fængsel, pisket, stenet og til sidst henrettet, fordi han var et trofast Guds sendebud til hedningerne. Apostelen Johannes blev forvist til Patmos "for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld." Åb 1,9. Disse eksempler på menneskelig trofasthed, i kraft af guddommelig styrke, er et vidnesbyrd for verden om troværdigheden af Guds løfter og om hans nærværelse og hans bærende kraft.

Guds bud og Jesu vidnesbyrd er det budskab vi skal bringe til verden. Guds ord er ikke ensidigt, det er sandheden som skal praktiseres. Det er lys som stråler ud i alle retninger sådan som sollyset. Det er lys som vil oplyse hvert menneske som vil læse, forstå og leve efter dets undervisning. "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den." (Jak 1,5).

Guds folk gennemgik store prøvelser på Esters tid, men forfølgelsens tid er ikke forbi endnu. Åbenbaringens forfatter, som fik lov at se ind i fremtiden, har sagt: "Dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd." Åb 12,17. Disse ord vil gå i opfyldelse, mens nogle af de mennesker, der lever på jorden i dag, endnu er i live. Det samme had, som fik mennesker til at forfølge den sande menighed i fortiden, vil atter blive optændt imod dem, der tjener Gud. Der er allerede ved at blive truffet forberedelser til den sidste store kamp.